Begynderkurser i Lyngby Kanoklub
 
 
 
   

Lyngby Kanoklub afholder i normalt tre eller fire ordinære begynderkurser i perioden maj-august

Det bemærkes, at man skal være meldt ind i LK for at kunne deltage i et kursus.

Ved tilmelding skal kursusgebyr og første års kontingent betales kontant på dagen. Efterbetaling kan ikke finde sted.

 
       
   

Begynder Kurser i 2012 - Tilmelding:

Der bliver  2012 afviklet 3 begynderkurser. Både eksisterende medlemmer som nye der kommer udefra kan melde sig til. Tilmelding sker ved personligt fremmøde, og vi anbefaler at du kommer i god tid, da kurserne hurtigt bliver overtegnet.

 

  • Mandag 23. april kl. 17 – for eksisterende medlemmer (indmeldt 2011 eller før)
  • Tirsdag 24. april kl. 17 – for nye medlemmer

Kurset koster 1.400 kr. + 1.100 kr. for medlemskab dvs. i alt 2.500 kr. for nye medlemmer.

Prisen for kurset og indmeldelse i Lyngby Kanoklub betales kontant ved tilmelding. Medbring venligst det korrekte beløb, da vi ikke ligger inde med byttepenge

Det forventes at kursister som tilmelder sig kurset kan svømme 600 m. Der skal gennemføres svømmeprøve i Lyngby Sø i forbindelse med kurserne.

 

For nye: Se også siden "Nyt Medlem"

 

 

 

http://lk1.lyngbykanoklub.dk/#17

Her kan du få en ide om bådtyper m.m. om du kan komme ud for under kurset.

Målsætninger for kurset

  • Give kursisten en forståelse for klubbens virkemåde samt muligheder.
  • Give kursisten fornøden færdighed i at padle kano/kajak til, at de kan frigives. 
  • Give kursisten information om materiel, dets anvendelse samt behandling.
  • Give kursisten information om regler ved færden i natur.
  • Informere kursisten om grundlæggende træning, teori og skadesforebyggelse.
  • Skaffe nye vidende og engagerede medlemmer til LK.

 

Kursusindhold

  • Rundvisning i klubben
  • Opvarmning, udstrækning
  • Visning af kano/kajak
  • Tømning af båd, håndtering af båd, aftørring af både
  • Grundlæggende teori i håndtering af paddel/pagaj på bro
  • Instruktion i både
  • Orientering om miljø samt færden i omgivelser
  • Grundlæggende træningslære
  • Orientering om Lyngby Kanoklub

 

Svømmeprøve

Påklædning: Svømmetøj. Ingen svømmevest eller våddragt.

Distancen er 600m og svømmerne vil blive fulgt af en følgebåd. Der svømmes i Lyngby Sø og deltagerne skal være på broen omklædt og klar kl. 18.00.

Alle der er tilmeldt kajakkursus kan deltage i svømmeprøven, og man kan godt deltage selv om kurset ikke er afholdt endnu.

 

 

 
       
   

Har du spørgsmål, kan du kontakte Louise Jørgensen; du kan også sende en mail til klubben.

 
       
   

 
   

 ( Dette er IKKE en af øvelserne på begynderkurserne )

 
       
   

 
   

Men sådan kan det f.eks. se ud