Holdledervejledning -  2011
 
 
 
       
   

 

 

Sidst revideret: 14. marts 2011

Når Lyngby Kanoklub skal yde tilskud i en eller anden form til et arrangement, skal dette være tilgængeligt for samtlige aktive medlemmer af Lyngby Kanoklub.

Det skal være bekendtgjort senest 3 uger før i klubbladet Padlen og/eller på Hjemmesiden af rette udvalg

Og

Arrangementet skal senest 3 uger før aktiviteten iværksættes være opslået på en af de 3 tavler i gangene i klubben. Holdlederen godkendes af Lyngby Kanoklubs bestyrelse.

Der ydes ikke tilskud til deltagerens mad eller ophold; dog kan der dispenseres, hvis særlige forhold taler herfor.

Holdlederens opgaver:

·        Sørge for ophængning af tilmeldingslister med relevante oplysninger om tid og pris m.m.. Er der under 4 tilmeldte både, kontaktes bestyrelsen, inden arrangementet finder sted, da der skal træffes beslutning om eventuel aflysning.

·        Udforme budget og regnskab, bede om acontobeløb hos deltagerne mindst 8 dage før turen afvikles. Aflevere regn­skab til kassereren og deltagerne højst 8 dage efter hjemkomsten samt afregne med deltagerne.

·         Aftale om levering/afhentning af bil og trailer. Medbringe originale papirer på bil og trailer og afleve­re dem igen (registreringsattester, røde og grønne forsikringskort, Falck)  Ved aflevering skal bilen være totalt rengjort ind- og udvendigt samt afleveret med fuld tank.

·         Sørge for at bilen er fyldt op med LK’er. Skal der bruges private biler, bestemmer holdle­deren, hvem der kører med i disse. Ønsker et medlem at køre alene i privat bil, er det for egen regning..

·        Sørge for at have relevante telefonnumre til deltagernes familier, Lyngby Kanoklub, Falck, forsikringsselskab, nødhjælp i udlandet, kaldenumre fra udlandet.

·         Sørge for, at der ikke spises, ryges og drikkes alkohol i bilen, og at deltagerne udviser nor­mal opfør­sel over for øvrige medmennesker.

Deltagerne betaler:

  • Deltagerne betaler samtlige driftsudgifter inkl. færgebilletter – bropenge – vejskatter osv.
  • Ved rejser i Storkøbenhavn betaler LK drift udgifter.
  • Stiller et medlem sin private bil til rådighed, aftales prisen med medlemmet, inden turen slås op, af hensyn til budgettet.
  • Chauffør/- Holdleder modtager deres vedligeholdelses depositum fra LK når regnskab foreligger
  • Vedrørende ture for ungdommen (10 – 18 år ) kan bestyrelsen fastsætte og yde et tilskud, eventuelt gennem Jeppes Fond.

 

Lyngby Kanoklub betaler:

  • Lyngby Kanoklub stiller Bil og trailer til rådighed
  • Lyngby Kanoklub betaler transportforsikringen.
  • Lyngby Kanoklub betaler selvrisiko/-bonusforhøjelse hvis uheldet er ude, under forudsætning, at chaufføren har handlet som en Bonus Pater

 

 God tur!