| |
|
Turkanoen kender de fleste fra udlejning
på Gudenåen og i Furesøområdet, men for dem, der har deres egen turkano,
er den til mere end en søndagsudflugt. Kanoen kan være udstyret med
madrasser, hynder og oversejl, der gør det muligt at overnatte i kanoen
på de tilladte pladser - det er afslapning og hygge. Man padler med en
paddel i turkano.
Mange klubber har aluminiumskanoer (f.eks. Lyngby Kanoklub - red.), som
medlemmerne kan låne. Men der er mange, der har deres egen kano og
passer den, ligesom andre passer på deres bil. Disse kanoer er som regel
lavet af glasfiber eller træ og vejer imellem 30-50 kg - afhængig af
hvor meget udstyr man har i den. De fleste klubber har ventelister til
kanoplads. Indtil man har fået pladsen, er der mange steder mulighed for
at benytte klubbens egne kanoer. Dette er dog noget man skal undersøge i
den enkelte klub.
Der bliver arrangeret ture med og uden overnatning både sommer og
vinter. Her kan nævnes Kyllingetur for nye medlemmer, Nattergaletur -
hør nattergalen synge - Midsommertur, ture til udlandet, hvor diverse
floder og kanaler udforskes, Havnetur, Vintertur osv. Nogle deltager
også i motionsløb, mens nogle fortrækker at ligge ude på søen og slappe
af i solen/skyggen.Hvis du har lyst til at sejle i turkano
må du selv investere i en kano. Der er desværre ventetid på en plads,
men du jo kan prøve at komme ned til os og høre, om klubben skulle have
en kano til salg, for så følger pladsen med.
|
|