Vis stort kort

• Kvalitet frem for kvantitet. Vi ønsker at være den bedste klub, men ikke nødvendigvis den største.
• Være en bred klub, der spænder fra turkanoer over børnebåde til kaproning.
• Være blandt de førende klubber på kaproningsfronten.
• Arrangere stævner og regattaer.
• Deltage i den idrætspolitiske udvikling af kano/kajak sporten.
• Fremme antallet af instruktører og trænere og se til de er veluddannede.

Men tilgangen af kanoer i området omkring Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Furesøen var stærkt stigende, og allerede 2 år efter havde Lyngby Tårbæk Kommune bygget et meget større hus, som blev indviet den 11. juni 1939.

I 1940 kom der en ny bestyrelse til. Den ville arbejde hen i mod, at det før selskabelige liv nu skulle være et mere aktivt sportsligt klubliv.
Og allerede samme år, den 25. august, fandt den første kaproning sted, og året efter indmeldte Lyngby Kanoklub sig i Dansk Kajak Forbund, som et par år senere blev til det nuværende Dansk Kano og Kajak Forbund. Samtidig blev klubben også medlem af Danmarks Idrætsforbund og Den Internationale Canoe Federation.
Lyngby Kanoklub tog også initiativet til dannelsen af den nuværende Furesøkreds, og tilslutningen blev med det samme 7 klubber, som efterfølgende voksede til 28 klubber i området omkring søerne.

Anden verdenskrig huserede, og Danmark var blevet besat af tyskerne. Flere af de unge roere gik hurtigt ind i modstandsbevægelsen, og var utroligt aktive. I slutningen af krigen var der flere, der måtte flygte til Sverige, og det mest naturlige for dem var selvfølgelig at ro til Sverige i deres hjemmebyggede kanoer.

Lyngby Kanoklub var den første forening, der lancerede et klubblad, og det fik fra starten af navnet Padlen, som det også hedder i dag. Det har indtil nu udkommet ca. 10 gange om året og er vigtigt nyhedsstof for klubbens ca. 600 medlemmer.

I 1942 måtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var plads til flere kanoer, og en ny ansøgning blev fremsendt til kommunen. Der blev straks taget hånd om ansøgningen, og allerede samme år blev der opført endnu et bådehus med tilhørende klubstue.

Der blev fortsat bygget flere kanoer, så medlemsskaren tiltog, og ultimo 1950 begyndte man at optage medlemmer, der havde lyst til at ro kajak.

Bestyrelsen måtte atter engang gå den tunge vej til kommunen, og i 1965 blev det besluttet at opføre vores nuværende klubhus, og de efterfølgende to år blev medlemmerne forflyttet til garager i området.

Den 11. juni 1967 kunne man så indvi vores nuværende hus. Prisen dengang for et idrætsbyggeri var høj, idet omkostningerne beløb sig til ca. 2 millioner kroner.

Disse initiativer, handlekraft, forhandlingsevner og fremsynethed kan man takke de stærke bestyrelser for, som Lyngby Kanoklub altid har haft og fortsat har. De har samtidig altid været på forkant med den økonomiske udvikling og hvilken vej, vores samfund vil.

På den sportslige side har Lyngby Kanoklub altid været toneangivende, idet klubben har været repræsenteret ved mange Nordiske Mesterskaber, Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og de Olympiske Lege, for slet ikke at glemme de mange Danmarksmesterskaber, der er hjemført til klubben.
Dagsorden for store regattaer i Danmark har altid været besat med et medlem for bordenden. Men i 1990, da Danmark skulle være vært for Verdensmesterskaberne på maratondistancerne, bød Lyngby Kanoklub ind på arrangementet og fik det som enearrangør. Noget, der var uhørt i den danske idrætsverden på det tidspunkt.

Men med troen på noget stort på både arrangementssiden og den økonomiske side kastede en lille gruppe sig over dette kæmpe arrangement og planlagde lige frem til afviklingsdatoen, hvorefter mange medlemmer deltog i selve afviklingen.Forudsigelserne var rigtige, alt gik op i en højere succes, og pludselig stod vi med et stort kontant beløb.sDet blev besluttet, at den til stævnet oprettede fond, VM-Fonden af 1990, købte et hus i Sverige lige ned til en mindre sø.
Dette hus bruges i dag flittigt af medlemmerne, og der er siden hen købt et par kanoer, og der er overnatningsmuligheder for ca. 16 personer.

På motionssiden har klubben også altid været toneangivende, mange kano og kajakker har besøgt det meste af Europa, veltilrettelagte ture af entusiastiske medlemmer og udvalg. Transporten til disse weekend- og sommerferieture er sket med klubbens bus, en bus, der udskiftes mellem 5 – 7 år, og altid holdes i en pæn og forsvarlig stand.

I dag må kano- og kajaksporten i Lyngby Kanoklub betragtes som en sport, der kan dyrkes hele året, idet der med den udbygning, Lyngby Kanoklub har, er muligheder for at udvikle en god fysisk form, mens der er is på vandet, ved at benytte sig af det fitness-center, vi har på 1. sal.

I 2002 besluttede vi at fuldtidsansætte en person i dagtimerne til at tage sig af alt det praktiske. Vi var enige om fortsat at arbejde videre med grundtanken ”frivillighed”, som stadig er grundstenen i Lyngby Kanoklub, idet samtlige af vores mange dygtige instruktører og trænere er frivillige og ulønnede, det samme gælder for bestyrelsen.

Så med disse ord håber jeg, at du har fået interesse for Lyngby Kanoklub og vil kontakte os for en nærmere præsentation af Lyngby Kanoklub.

Thomas Gjerlufsen
Formand.