|
Lyngby Kanoklub søger
en ansat på fuld tid, der kan planlægge/arbejde
selvstændigt. Vore intentioner er sammen med dig at give
vore medlemmer et endnu bedre tilbud end i dag og sikre,
vi fortsætter udviklingen af Danmarks største klub. Du
skal forvente at arbejde sammen med vore nuværende
grupper af frivillige, men ligeledes at styre og
koordinere indsatsen af eventuelle andre
frivillige/ansatte. Vi skal sammen sikre aktiviteter, så
der bliver basis for flere ansatte og udvidelse af vore
rammer.
Lyngby Kanoklub er med
sine ca. 700 medlemmer den største kano- og kajakklub i
Danmark. Vi råder over ca. 100 klubbåde og har ca. 200
private både i klubben. Vi ønsker at være en klub, der
går aktivt ind og præger udviklingen af kano- og
kajakroning på alle niveauer (lokalt, på landsplan og i
forbundsregi). Klubbens medlemmer kommer fra alle
samfundslag, og vi kan tilbyde et bredt spekter af
tilbud til medlemmerne.
Dine ansvarsområder /
arbejdsopgaver:
-
Vi ønsker at unge skal have
tilbud om instruktion/roning/træning i
sommer/vinterperioder. Kendskab til kano- og
kajakinstruktion er ønskelig.
-
Lettere administrativt
arbejde, alment kendskab til edb er nødvendigt.
-
Rengøring af klubben.
-
Styring af eventuelle ansatte,
som bl.a. kunne være rengøring, selvforvaltningsopgaver
mv.
-
Reparationer af klubbens
kajakker og kanoer.
-
Udvendig vedligeholdelse,
opkørsel af skraldecontainer, græsslåning...
-
Kørekort er et krav
Stillingens belastning
vil ikke være ens over hele året. Vi forventer således
en større belastning i sommerperioden end om vinteren,
ligesom du må regne med arbejde i visse weekender (3-4
pr år) ved vore større arrangementer. De ovennævnte
arbejdsområder og arbejdet i en frivillig forening
stiller store krav til en person, der kan arbejde
selvstændigt, er positiv, kan se nye muligheder og er
fleksibel. Vi er derfor også indstillet på at dine
arbejdsopgaver og løn tilpasses i takt med at vort
aktivitetsniveau forøges og økonomi bliver bedre.
Har du yderligere
spørgsmål, kan de rettes til vores formand Thomas
Gjerlufsen på telefon 4080 7502. Der er ansøgningsfrist
15/5 2011. Ansøgning sendes til
lk99@tiscali.dk
og mærkes fuldtidsansat.
|