LK Medlemsmøde den 28. oktober 2009
 
 
 
   

 

     
   

 
   

 

Onsdag den 28. oktober 2009

Bestyrelsen vil atter engang leve op til dens forpligtigelser. Disse forpligtelser går i alt sin korthed ud på, at en gang om året skal der afvikles et stormøde. Et møde, hvor der ikke kan vedtages noget, men et møde, hvor bestyrelsen måske kan få nogle værktøjer at arbejde med.

 

Der vil ikke være en dagsorden, ordet er frit, råt og kærligt. Det gælder for alle fremmødte, at hvis I har noget på hjerte, så kom fremmed det denne aften, kør los, det gør bestyrelsen, det gør du!

Men, men, vi skal (ikke for at lave et yderligere forsvar) gerne vide, hvem der kommer. Dog kun hvis du har lyst til at spise på klubbens regning, og så skal du skrive dig på den liste som hænges op omkring standerstrygningen. Ønsker du ikke at spise, møder du op kl. 19.30, og for dem der ønsker at spise, ja der er maden klar kl. 18.00.

 

Det hele forgår onsdag den 28. oktober 2009.

 

Formanden

 
     

 

 
     
Oplæg(1): Provokation eller Anarki?
 
 
 
   

 

     
   

Onsdag den 28. oktober har vi - som opslået i sidste nummer af Padlen – stormøde. Ordet er frit, men bestyrelsen vil gerne høre de fremmødte medlemmers holdninger til enkelte punkter, så der i fremtiden ikke skal bruges så megen tid på bestyrelsesmøderne.

 

Er det for at provokere, eller er der tale om anarki, når medlemmer lægger deres turkanoer i vandet, starter deres el-motorer og tøffer derudaf.

 

Vi har vores lokaler og drift til fri afbenyttelse, vi har en driftsaftale  med Lyngby-Taarbæk Kommune, som vi får økonomisk støtte til. Derved har vi bl.a. råd til at have en fuldtids ansat til glæde for samtlige medlemmer.

Vi må derfor konstatere, at Lyngby-Taarbæk Kommune er en fantastisk god samarbejds¬partner, og i min verden er en partner en, man behandler, som man selv ønsker at blive behandlet. Teknik- og Miljøafdelingen i LTK står for ordensreglement for bl.a. Lyngby Sø, Lyngby Mølledam og Fæstningskanalen.

 

Bl.a. henledes opmærksomheden på:

  • At sejlads uden tilladelse kun må finde sted med småfartøjer uden motor.

  • Det er forbudt at windsurfe og sejle med motorbåd uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen.

  • LK`s love § 22 A skriver: Det af den bestemmende myndighed oprettede forbud mod brug af motorer, el- som brændstof, skal overholdes.

Skal bestyrelsen vende det blinde øje til, og måske på et tidspunkt, når vores samarbejdspartner banker på døren med den besked, at vores samarbejde kun rækker til det punkt, hvor vi kan modtage, men ikke være med til at yde, så åbne begge øjne.

 

Eller skal vi slå hårdt ned på dem, som ikke forstår ordet samarbejde?

 

Skal få medlemmer være med til at ødelægge et godt samarbejde, som er bygget op gennem mange års tillid med vores samarbejdspartner?

 

Skal få være med til at nedgøre noget, der ligger bestemmelser for?

 

Derfor mød op og deltag i debatten, giv bestyrelsen et værktøj, som de kan bruge i det daglige.

 

Provokation eller Anarki?

Thomas

 

 

     
Oplæg(2): Du kommer da til stormødet d. 28. oktober, ik’ ?
 
 
 
   

 

     
   

Vi er nogle stykker der har lagt hovederne lidt i blød, sat nogle aktiviteter i gang, og har nogle idéer/forslag til aktiviteter fremover.

De forslag vil vi meget gerne - på mødet - høre om der er interesse for og at vi derfor - sammen - arbejder videre med dem.

 

Aktiviteter der kører på nuværende tidspunkt:

  • Instruktion i redskaberne i vægtloftet, Kirsten og Madsen er guiderse opslagstavlen for tilmelding.

  • Holdtræning på vægtloftet, Lotte træner torsdag aften og giver gerne gode råd - kig forbi.

  • Vinterrace på Amager Der afholdes afholdes 1 gang månedligt kaproning i kajak, er igangsat se opslagstavlen for tilmelding, næste gang d. 8/11.

  • Rotur om søndagen “fortsætter” i privat regi, se opslagstavlen.

  • Gymnastik, vi har en gymnastiksal til rådighed på Engelsborgskolen mandag aften 17:00 - 18:30, Berit står for anstrengelserne, kom og vær med så du er klar til foråret.

  • Førstehjælp, opslag er på tavle, kan vi samle interesserede?

 

Fremtidige aktiviteter, idéer - kom gerne med flere!

  • O-løb er up and running, vil fælleskørsel være en idé så flere har mulighed for at deltage?

  • Instruktion i kajak-ergometeret incl. brug af elektronikken, når elektronikken igen er up & running, inviterer Kaj til dette.

  • Foredrags og videoaften om kajakroning med Helle Stuart, medforfatter til bogen videoen “Igang med træning - voksne”.

  • Tour de Gudenåen 11-12/9-2010, vi skal vel med? - så må vi hellere påbegynde planlægningen.

  • Tour de Gudenå, film, så vi får et indtryk af hvad der venter forude.

  • Coach - noget med langsigtede mål, så vi får check på planlægningen

  • til eksempelvis Tour de Gudenå.

  • Silkeborg Havnerace, kaproning i ualmindeligt smukke omgivelser, 7. februar.

  • Ribadesella (Spanien), kaproning, fantastisk flot og underholdende løb med 3.000+ deltagere, 20 km, 7. August 2010.

  • Bølgetur, tur ad mølleåen til det “store vand”, hvor vi får lejlighed til at prøve bølger steder hvor vi kan bunde.

  • Hytttetur, kan afholdes som privat med lejet hytte og i privatbiler.

  • Andre løb, det kunne være en ide at se på andre motionsløb i Danmark, eksempelvis Esrum Sø, Susåløbet m.v.

  • Medlemsmøder, fremtidige medlemsmøder, vedr. tur & kajak?

 

Vi håber på at vi ses til blandt andet en god brainstorm på mødet - vi ses!

Anja, Lotte, Kaj, Claus