Motionist træning i 2011
 
 
 
   

 

     
   
 

Som du måske har hørt om før så vil LK også i år tilbyde struktureret træning til de frigivne kajakroere som vil lidt mere med deres roning. Målet med træningen er at gøre kajakroerne til så gode roere at de f.eks. kan fuldføre f.eks. Tour De Gudenå eller Dalsland Kanot Maraton i september måned.

 

Dette vil vi gøre ved at køre træning igennem hele sæsonen hver mandag, onsdag og lørdag med start i april måned. Vi starter stille og roligt op således at vi lige kan få teknikken og grundformen på plads og derefter bygger vi stille og roligt træningen op.

 

Der er tale om en åben træning, hvor alle frigivne roere kan være med og derfor er det eneste krav også at du selv stiller op med et ønske om at ville blive en bedre roer og har lyst til at træne målrettet efter dette. Selve træningen vil for det meste være ledet af erfarne roere.

 

Indtil videre er programmet fastlagt for april/maj måned og vi starter op d. 4. april (hvis vejret arter sig) med træning på følgende tidspunkter:

 

-       Mandag kl. 18.15

-       Onsdag kl. 17.30

-       Lørdag kl. 08.00

 

Det specifikke træningsprogram kan downloades som pdf-fil her.

 

Selvom mange har udtrykt sig positivt om dette tiltag i løbet af vinteren vil vi gerne have noget mere klarhed over hvor mange vi kan forvente der vil deltage i dette. Så er du interesseret i at deltage i træningen bedes du sende en mail til LORENTZEN@privat.dk med overskriften ”Træning jatak” og endvidere lige fortælle hvor lang tid du har roet, eller skrive det på tilmeldingslisten i klubben.

 

Da der kun er 14 dage til ”kampstart” beder vi dig reagere hurtigt:-)

 

Med venlig hilsen

 

Motionsudvalget