Vi har brug for dig!

3. april 2019 11:15 , af Rita Linde

Lyngby Kanoklub er igen i år værter for årets første kajak-løb, Copenhagen Spring Regatta (CSR).

Sammen med Dansk Kano og Kajak forbund (DKF), arrangerer vi et af de største danske stævner, som afholdes i weekenden 3.–5. maj 2019 på Bagsværd Sø. Og vi har brug for mange frivillige til de forskellige og store som små opgaver.

Kom og vær med som frivillig

Som frivillig ved Copenhagen Spring Regatta kan vi love nogle sjove dage, hvor du udover at få masser af frisk luft lærer flere af dine klubkammerater at kende, får set nogle af Danmarks bedste kajakroere i aktion og bliver en del af et team. Om du har lyst i et par timer, en dag eller hele stævnet er underordnet. Vi er glade for al den hjælp, vi kan få.

Så har du lyst til at lange sandwich over disken, være med ude i en motorbåd, sidde i dommertårnet, være bådkontrol, overrækker præmier eller være handymand eller blæksprutte, er der mulighed for det. Vi sørger for grundig instruktion, så du er tryg i den rolle, du skal udfylde.

Sidste år var vi 55 frivillige, der udover at have det sjovt sammen, både skaffede et økonomisk overskud til klubben og bakkede op om vores eliteroere, der tog flotte medaljer med hjem fra stævnet.

Sådan bliver du tilmeldt

Du tilmelder dig via aktivitetskalenderen på hjemmesiden eller til Rita Linde på ril@excelguide.dk. Du kan også ringe til Rita på tlf. 2614 1116, hvis du vil vide mere.

Vi afholder info-møde for alle frivillige d. 16. april, hvor vi håber at se dig.

Bestyrelsen