Under ledelse af Nicolai Mørcke og Frederikke Hauge tilbyder vi nu 4 undervisningsforløb, hvor du kan blive introduceret til ergometerroningens glæder. Du vil lære at bruge ergometrene bedst muligt, få tips til korrekt roning - og lære at ro et program.
Vi kan varmt anbefale dig at deltage i et af disse 4 kurser - og håber det kan give flere appetit på at bruge vores 7 smarte ergometre i det nyistandsatte træningslokale.
Medio januar afholdes DM i Ergometerroning, hvor vi håber at mange medlemmer har lyst til at stille op. Man behøver ikke være eliteroer for at deltage, alle kan have det sjovt i dette stævne, hvor der er mange klasser.
Du kan tilmelde dig via klubbens kalender under onsdag d. 18 november og torsdag d. 26 november.