Begynderkursus i kajak - sæsonen 2025

Kom på begynderkursus

I sæsonen 2025 tilbyder Lyngby Kanioklub 3 begynderkurser i kajak. Kurserne vil have samme indhold, men forløbe på forskellige tidspunkter (se nedenfor). Der vil være plads til 14 deltagere på hvert hold.

Kajakkurset introducerer dig til fornuftig håndtering af udstyr, roteknik, samt sikker færden på vores smukke søer. Kurset omfatter roning i turkajak. Formålet er, at du når et niveau, hvor du kan frigives til at ro kajak selv. (OBS. Klubben har ingen havkajakker og frigiver kun til turkajak)

Bemærk at roning i kajak er fysisk krævende og at det derfor er nødvendigt at være i rimelig fysisk form allerede inden kurset – du kan se nogle gode øvelser her [link]. Det er vigtigt at du er tryg ved vand og kan svømme da der vil være flere øvelser som foregår i vandet.

Ud over de rotekniske færdigheder, lægger vi vægt på, at du har lyst til at møde andre, som også interesserer sig for kajak, andre former for sport og ikke mindst socialt samvær.

Praktisk info

Forud for kurset arrangeres et informationsmøde d. 16 april kl. 19.00 i klubben, hvor i får en introduktion til kursusforløbet og lærer om klubben, og om klubbens mange tilbud.

Til roningen skal man have tøj beregnet til roning. Løbetights og t-shirt med en vindtæt jakke er meget velegnet. I bedes købe et par neoprensko, for at beskytte fødderne idet der kan være skarpe genstande på søbunden. Til forårskurset anbefales en tynd neopren draget, idet vandet kan være koldt. Neoprenen kan holde dig varm, også efter vandgang. Du vil få forevist hvilket udstyr du bør anskaffe.

Klubben har alt udstyr, såsom pagajer, redningsveste og kajakker, hvilket også kan benyttes efter man er friroet.

Kajakkurset strækker sig over en weekend (lørdag – søndag 9.00-16.00), samt efterfølgende fællesroning i 4 uger med instruktør, indtil du har nået et niveau, hvor du kan blive frigivet. Det er obligatorisk at deltage på hele weekendkurset, og det er vigtigt at du deltager regelmæssigt i den efterfølgende fællesroning tirsdag, torsdag og søndag for at du får indarbejdet en routine så du kan frigives.

Frigivelsesforløbet omfatter en svømmeprøve i Lyngby Sø (600m). Se datoer for svømmeprøver nedenfor.

Instruktørerne vurderer, hvornår den enkelte kursist er klar til at blive frigivet til at ro alene. Der er tale om en individuel vurdering.

Der vil blive serveret frokost + kaffe/te på weekendkurset.

Tilmelding til kurset er bindende og forudsætter, at du samtidig melder dig ind i Lyngby Kanoklub. Kursuspris og kontingent tilbagebetales ikke, hvis du udebliver, ikke er i stand til at gennemføre kursusforløbet uanset årsag, eller ikke kan frigives til at ro alene. 

 

 

Weekend-kurser - 2024

Hold 1 – 17-18. Maj (9.00-16.00)

Hold 2 – 14-15. Juni (9.00-16.00)

Hold 3 – 9-10 August (9.00-16.00)

Deltagerantal - Min. 6  / max. 14 per hold 

Svømmeprøver

Lørdag 7. juni kl. 9

Lørdag 21. juli kl.9.

Lørdag 23. august kl. 9

.

Fællesroning med instruktør

Tirsdage kl. 18.00-20:00

Torsdage kl. 18.00-20:00

Søndage kl. 8.00-11:00

.

 

 

 

 

 

Tilmelding - Kajakkursus

Forud for tilmelding - venligst skriv til Kurt Svendsen (kurtsvendsenvirum@gmail.com) eller ring 42724310 for at sikre at der er plads.

Tilmelding er bindende og det er en forudsætning at du har betalt kontingent for 2025.

Anmod om indmeldelse hvis du ikke er medlem endnu.

Se information om priser.

 

Kom-godt-i-gang-igen i kajakken 

Vi tilbyder i år et kort genopfrisknings-

hold med instruktør for dig, der er frigivet, men føler sig lidt usikker i kajakken. 

Læs mere om Kom-godt-i-gang.