Ny bådebro og terrasse

7. januar 2026 21:21 , af Kurt Svendsen

Kære medlemmer

vores bådebro og terrasse er som bekendt blevet præget af tidens tand, og har et akut behov for en udskiftning som kommunalbestyrelsen glædeligvis har bevilliget penge til.

En udskiftning er et omfattende projekt som vil blive styret af kommunen da vores bygning er deres ejendom. Bestyrelsen vil naturligvis løbende vil blive informeret og rådført. 

Citat fra indstillingen til økonomiudvalget :

"Grundet fredningen af Lyngby Sø og tilstødende åer, hvormed de konkrete faciliteter er i berøring, vil der før en eventuel fornyelse være et procesforløb med dialog og myndighedsbehandling hos andre myndigheder, fx Slots- og Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet. Projektet kræver også byggetilladelse og kan først igangsættes herefter. 

Hvis bevillingen bliver godkendt, vil forvaltningen iværksætte myndighedsplanen samt ansøge om byggetilladelse. Herefter udarbejdes et udbudsprojekt via rådgiver, og opgaven sendes i udbud. Herefter kan entreprisen gennemføres. Processkridt er således:

  • Projektafklaring
  • Myndighedsproces
  • Projektering
  • Udbud
  • Udførelse
  • Ibrugtagning"

Vi ønsker en udskiftning 'snarest muligt', men kender endnu ikke tidsforløbet - et gæt baseret på ovenstående punkter indikerer dog at vi kommer tæt på 4 kvartal før vi ser forandringer i klubben. Vi skal nok holde jer opdateret når vi får væsentligt nye oplysninger.

På nedenstående links kan du se :

- godkendelsen på kommunalbestyrelsesmødet :

https://ltk.kommune-tv.dk/watch/10901?t=0h3m10s&chapter=158095

og nedenfor kan vi læse indstillingen med bilag fra Økonomiudvalget :

https://dagsordener.ltk.dk/vis?Referat-Oekonomiudvalget-d.04-12-2025-kl.16.30&id=ea9f8f27-1a8c-44c4-9ef9-3fe47da7cf1a

Med venlig hilsen

Bestyrelsen