Hvad laver en speaker ved CSR?

Af Rita Linde, 24. april 2018

I vores jagt på erfaringerne fra CSR er vi nu nået til dommertårnets øverste etage, hvor vi finder speakerboksen og de 4 frivillige, som har været speakere og hjælpespeakere ved CSR: Jesper Lützen, Majken Lützen, Christina Linck Holbek og Per Selchau.

Her har vi stillet et par spørgsmål til bl.a. Per og Christina for at finde ud af, hvad en speaker laver, og hvordan det foregår.

Spørgsmål 1: Hvad laver man, når man er Speaker?
Som speaker sidder man øverst oppe i dommertårnet og skal forsøge at gøre løbene levende og spændende for tilskuerne. Samtidigt har vi et godt overblik over banerne og kontakt med starterne via walkie-talkies. Derfor kan vi helt fra start tage tilskuerne med helt til målstregen.”… fortæller Christina. Per uddyber de mange ting, der skal holdes styr på … ”Hvilket løb ros lige nu? Hvem deltager? Hvem er favoritterne? Hvad ved vi om roerne? Hvem kom først? Hvem skal til bådvejning? Hvornår er vi klar til præmieoverrækkelse? Det er bare et udpluk af de ting som speakeren skal kunne holde styr på. Derfor er der nogen, der hjælper speakeren ved løbende at "fodre" med information, så det altid er de rigtige oplysninger, der gives til publikum, præmieteltet, bådvejningen og roerne.”

Både Christina og Per har i mange år været hjælpespeakere med Jesper Lützen som hovedspeaker ved CSR, som derudover også er blevet assisteret af sin datter Majken.

”Jesper har i år gjort et stort forarbejde, og har taget kontakt til samtlige holdledere for at få spændende input omkring deres roere. Det betød, at Jesper jævnligt kom med input omkring roernes tidligere præstationer, uddannelse, m.m.” fortæller Christina og fortæller om sin egen debut som speaker ved dette års CSR… ”For mit vedkommende, fik jeg min speakerdebut. Jesper og jeg har siddet sammen i nogle år, men jeg har altid været den, der fodrede ham med placeringer, tider, banenumre, m.m. men i år har vi forsøgt os med at skiftes.”

Spørgsmål 2: Hvorfor har man speakerne?
Per fortæller om speakerens rolle… ”Speakeren er til både for at underholde og informere publikum, men ligeså for at sikre, at reglerne vedr. bådvejning overholdes efter hvert løb. Derudover koordinerer speakeren præmieoverrækkelser med præmieteltet, så præmieoverrækkelsen bliver en god oplevelse både for de roere, som har været dygtige nok til at vinde medaljer, samt for publikum.”

Christina tilføjer, at speakerens rolle er todelt… ”For det første, kan han/hun komme med relevant information om løb. For det andet, kan han/hun indleve sig i løbene og gøre det interessant at høre på. Os der har været med i mange år husker, med stor glæde Svend Erik Steenberg, som en fantastisk speaker!”

Spørgsmål 3: Hvor mange speakere skal der være?

Begge er enige i, at der minimum skal være 2 personer ved alle de indledende heats og ved semifinalerne – 1 speaker (ad gangen) og minimum 1 hjælper, og ved finalerne er det optimalt med en tredje person. ”Når der er særlig travlt, dvs. mange finaler og præmieoverrækkelser, er det rart, at der er 3 personer til at holde styr på alle de ting, som skal ske.” 

Spørgsmål 4: Hvad er det sværeste eller den største udfordring ved at være speaker?
For Per er det sværeste som hjælpespeaker… ”at fastholde overblikket og ikke lade sig stresse af, at der foregår rigtig mange ting på samme tid.” Christina ser udfordringen som ny debuteret speaker… ”at høre sig selv og tale i en mikrofon. Jeg har opdaget, at det på ingen måde generer mig selvom jeg troede at det ville være vanskeligt.” 

Spørgsmål 5: Har du nogle gode historier/ oplevelser ifm. at være speaker fra i år eller tidligere år?
Vi har det super hyggeligt, men både Jesper, Per og jeg har kendt hinanden siden midt i 80´erne” fortæller Christina. For Per er det ganske simpelt den bedste plads på stadion, når man sidder i speaker rummet. Og der kan godt gå lidt konkurrence i det… ”Specielt i løb, hvor roerne ligger meget tæt, er det sjovt at se, hvem der har "set rigtigt" og fået den korrekte rækkefølge. I speakerrummet har man altid et foreløbigt resultat, indtil det officielle resultat bliver rakt op gennem en lem i gulvet fra teamet nedenunder, som sidder med målfotoet. Der kan ikke undgå at gå lidt konkurrence i at være dén, som har set rigtigt, når afslutningerne er meget tætte.”