Hvad laver Bådkontrollen ved CSR?

I et telt på broen, spærret af med bånd, finder vi bådkontrollen, hvor 6 frivillige igennem weekenden har stået klar med startnumre og bådvægt: Glenn Larsen, Kurt Svendsen, Jeanette Jepsen, Henrik Sodemann, Jens Grunnet og Anne Lund Larsen (som kommer fra en anden klub i Charlottenlund, men som havde set på vores hjemmeside, at vi manglede frivillige).

Vi har bl.a. spurgt Kurt og Anne, hvad bådkontrollen laver, og hvordan det foregår.

Når roerne har passeret målstregen meddeler speakeren, hvilke 3 både der skal ro direkte til broen til kontrol.” fortæller Kurt. ”Bådkontrollen holder synlige tal op i luften for at hjælpe roerne, hvis de ikke hørte det. Herefter holder bådkontrollen øje med, at alle både kommer direkte ind til vejning. Roeren lægger selv sin båd på vægten. Kontrolløren tjekker, at der ikke er ting i båden, der ikke er en del af bådens vægt - som udgangspunkt det, der falder ud, hvis man vender den om. Særligt en sjat vand kan nemt ende med at veje 2 kilo. Bådnumret pilles af, da det ikke er en del af båden, og man sikrer, at der ikke ligger en løs redningsvest bag i båden.”

Ifølge Anne er en af grundene til bådkontrollen… ”at man ikke skal have fordel af at ro med en meget let båd - så ville det gå hurtigere. Det skal være fair play. Reglerne er fastsat af det internationale kajakforbund IFC. De omfatter også længden, som er en max. længde og konstruktionsformen; men det kontrollerer vi ikke.”Kurt præciserer… ”Det er roerens eget ansvar, at båden er i orden”.  Ifølge Kurt kontrolleres bådene for at sikre, at vægtkravene overholdes fx 12 kg for en K1. ”Både, der vejer mindre, skal have fastskruede vægte i båden for at veje den op inden løbet.” Men som Kurt forklarer, er det ikke et ønske at fange nogen i at have for lette både… ”Det er min antagelse, at dette ville være en trist fejl fra en uerfaren roer, men bådkontrollen er også vigtig for at sikre, at disciplinen på området opretholdes. Generelt ligger bådene 200 - 500 gram over på vægten. En enkelt i år var nede på 12,050 kg, men man kunne se på roeren, at han ikke var spor nervøs - han kendte sin båd.”

Ifølge Kurt er det en god arbejdsopgave… ”langt de fleste roere er rigtig søde og positive. De kvitterer for ens opførsel - er man flink og serviceminded - f.eks. tager deres pagaj og er smilende - så glider alt let. Vi skal huske, at vi ikke er sure kontrollører, men deres flinke hjælpere, som hjælper med at bekræfte, at deres båd er i orden. Bådkontrollen skal være noget, de glæder sig helt vildt til. (Ed: Sagt med et glimt i øjet)”. Dog finder han at omgivelserne omkring roerne kan skabe udfordringer… ”En udfordring kan være at holde trænere og ivrige forældre væk fra bådene, før de er vejet. Det kan være meget vanskeligt at forstå, at man ikke må drøne hen og lægge sig halvt over roerens båd, før den har været til vejning. Der er ikke blot et begreb, der hedder curling forældre - der er åbenbart også noget, der hedder curling trænere. En stor, stærk roer skal åbenbart have pumpet æblemost i munden højest 3 minutter efter et 500 m løb - og kan ikke selv løfte sin båd hen til vægten.”

For Kurt forløb lørdagen fredeligt på CSR uden de store overraskelser, men dagen efter opstod der lidt drama, som Anne fortæller… ”Om søndagen havde vi fornøjelsen at veje K4, det var lidt af et kaos at skulle have 3 så lange og tunge både ind - tømmes for vand og vejes, mens 12 roere pustede ud. Den ene båd var under grænsen på 30 kg. Det udløste vild protest, da der inden løbet var blevet oplyst, at der ikke var bådkontrol - alt endte dog godt til sidst.”