FR: Opgavebank

21. juni 2019 08:34 , af Rita Linde

Vi arbejder pt. på en opgavebank, der skal give overblik over de opgaver, som vi skal prøve at finde frivillige til. Projektet kommer til at stå hen over sommeren og efteråret, og skal efterfølgende løbende vedligeholdes.

Det kan være meget forskelligartede opgaver såsom:

  • Finde nye turledere til klubture.
  • Finde frivillige, der har lyst til at arbejde med klubbens hjemmeside.
  • Få samlet et vedligeholdelsesteam til klargøring af Furesø-grunden.
  • Finde frivillige, der vil stå for forplejning.

Opgavebanken kommer til at ligge på klubbens hjemmeside, når den er klar til lancering. Men du kan allerede nu få en forsmag på, hvordan det ser ud. (Se sektionen midterst på siden)

Frivillighedsudvalget kommer til løbende at samarbejde med de forskellige udvalg om at lave opgaveopslag og rekruttere frivillige på baggrund af opgavebanken.

/Frivillighedsudvalget