Tur på Tryggevælde Å 2019

15. maj 2019 13:40 , af Henriette Hauge Andersen

Tag med på en hyggelig kajaktur i dejlige omgivelser - for nye såvel som garvede roere.

Søndag den 16. juni går turen til Tryggevælde Å, hvor vi skal på en 11 km. kajaktur. Åen er rimelig smal og ligger super smukt, og da vi ror med strømmen, er det en perfekt tur for roere, der gerne vil ro med andre og nyde den gode stemning.

Det er en forudsætning for deltagelse, at du er frigivet til at ro kajak.

Vi mødes i klubben kl. 9, sætter kajakkerne på traileren og kører mod syd til Tingbroen i Ammerup (nord for Hårlev). Turen starter kl. 11 med forventet hjemkomst ca. kl. 15.

Når sidste mand er nået til Slusen ved udsejlingen til Køge Bugt, nyder vi vores velfortjente kaffe og madpakker i den frie natur, hvis vejret tillader det. Ellers bliver det hjemme i klubben.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig online i aktivitetskalenderen (Find datoen > klik på aktiviteten > klik "Tilmeld"). Skriv, hvilken båd, du ønsker at reservere. Minimum antal deltagere er 5. Maksimum er 12.

Praktiske oplysninger

Husk:

  • mad og drikke,
  • stropper til kajakken,
  • passende tøj og svømmevest,
  • lidt skiftetøj til efter turen,

Pris og tilmeldingsfrist

Deltagerpris inkl. transport er 50 kr. Betaling sker ved tilmelding online. Husk at angive navn på betalingen. Tilmeldingen åbner d. 19. maj kl 7. Tilmeldingsfrist med betaling, søndag, 2. juni.

Ring eller skriv, hvis du vil høre mere.

Henriette, tlf. 29852301