Vil du med på klubtur til Amager Strandpark lørdag den 3. august 2019?

21. juni 2019 05:51 , af Jette Lüthcke

Vi lægger kajakkerne i vandet omkring Kajakhotellet og ror ud derfra. Selve Lagunen er et lavvandet og meget populært badeområde med meget læ. Vi runder øen og ror tilbage til udgangspunktet. Turen rundt om øen ved Lagunen er på 5 km, så man kan enten tage turen et par gange eller ro op eller ned langs kysten eller dase og hygge i Lagunen for resten. Det aftaler vi på dagen, når vi har set vind- og vejrforhold.

Vi mødes i klubben kl. 8.00 og læsser kajakker/kanoer på traileren. Vi er fremme ved Amager Strandpark ca kl. 9.30 og ror, til vi ikke gider mere. Herefter spiser vi en sandwich og forventer at være hjemme igen ved 14-tiden.

Turen koster 75 kr og er inkl. en sandwich og drikkevarer. (Hvis der er fuldt booket, så skriv i kommentarfeltet for at komme på venteliste).

Forudsætningen for at deltage i kajak er, at du er frigivet til at ro kajak.

Der åbnes for tilmelding 29. juni. kl. 8:00, hvor du kan tilmelde dig og betale online via aktivitetskalenderen. (Klik på dato > vælg arrangement > klik "Tilmeld").

Du skal samtidig vælge, hvilken båd, du ønsker at reservere til turen. Vi skal forsøge at efterkomme alle ønsker, så godt vi nu kan.

Antal deltagere er min. 4 / maks. 14. Sidste tilmeldingsfrist er 27. juli kl. 18.

Tilmelding er bindende, da der bestilles forplejning. Husk egne stropper til at spænde bådene på traileren.

Vær obs på, at hvis det er regn og storm, aflyses turen.

Vi glæder os til at se dig!

Jette og Lene